DANSK7:
Den i Paris bosiddende violinist Line Kruse har gennem en årrække haft hele verden som sin legeplads. Hun har særligt turneret og markeret sig i den banebrydende og meget populære tango-gruppe Gotan Project.
Men Line Kruse går også andre og egne veje, hun henter nemlig fordomsfrit inspiration fra jazz, latin, salsa og tango og sætter det i en moderne sammenhæng gennem hendes kompositioner der fokuserer mere på indhold end på genrer. Hun er nu aktuel med hendes fjerde solo album HIDDEN STONE med det originale set-up: big band og violin. Traditionelle latinamerikanske rytmer, og nordisk tone flyder sammen i Line Kruses arrangementer, der spilles med overskud, med hjerte og virtuositet.
 HIDDEN STONE har fået en varm modtagelse i de franske medier.

Line Kruse præsenterer sin danske SEPTET med Jesper Riis, Steen Nikolaj Hansen, Frederick Menzies, Peter Rosendal, Kaspar Vadsholt og Jonas Johansen- en udsøgt måde at fremvise sine fantasyfyldte kompositioner. Swingende rytmer og lyrisk enkelhed er grundlaget for denne varierede musik, som både intim og udadvendt, vil appellere til et bredt publikum.
“HIDDEN STONE fejrer underfundigt ægteskabet mellem argentinsk ”zamba”, peruviansk ”festejo” og det skandinavi- ske lys”. Libération
"Et originalt koncept, som fornyer balancen mellem orkesterets toner." France Musique
"En eksplosiv kombination." Europe 1
"En meget smuk overraskelse." Jazz à FIP
“Uforglemmelig og overraskende med sin musikalske rigdom.” Jazz Mag
”Essentiel lytning!!!” Jazz News
Lineup :

Line Kruse / Jesper Riis / Frederick Menzies / Steen Nikolaj Hansen / Kaspar Vadsholt / Peter Rosendal / Jonas Johansen